Far, jeg vil bo hos mor

Min telefon ringede, det var min søns mor. 

Han var brudt sammen på skolen overfor en lærer. Han ville ikke bo hos mig mere, han ville bo hos sin mor. 

Han er 12 år, og kæmper med at finde sin plads i livet. Han har flere gange givet udtryk for, at han hellere ville bo hos sin mor. Jeg har lyttet til det og ikke reageret på det. 

Jeg ville ikke være weekendfar.

Jeg håbede det ville gå væk

Jeg sad med telefonen og kunne mærke at jeg blev ked af det. Jeg kunne mærke at jeg var nødt til at give slip på mine behov, for at han kunne blive glad. 

Sorgen var min, valget var hans

Som far har jeg et behov for at lære fra mig og give videre til mine børn. Dybt inde i mig er der et sted, som kan mærke hvad der er rigtigt. Den ligger under angsten og har kærlighed og ærlighed som brændstof. 

Det er som en flod af sandhed, som flyder af sted. Selvom jeg prøver at stoppe og ændre den, så finder den altid en vej ind i mit liv. 

Drengen kunne mærke hvad han havde behov for og gav klart udtryk for hvad det var. Selvom han vidste at hans far ville blive ked af det. 

Det var kærligheden til sig selv, der drev ham til at være ærlig overfor sin far.

Jeg elsker ham – derfor savner jeg

Jeg føler mig valgt fra – han har valgt sig selv til

Jeg er fandme stolt!

Ved at anerkende og respektere hans valg, lærer jeg ham, at det er vigtigt at han skal gøre det, han mærker der er rigtigt. Også selvom det påvirker andre.

Vi mennesker glemmer ofte at mærke ind i det sted, hvor vi kan mærke hvad der er rigtigt. 

Vi kommer til at lade os styre af hvordan andre vil reagere og indrette vores valg derefter. Så hellere leve i nøjsomhed, end at risikere at såre nogen.

Det tærer på selvværdet

Hver eneste gang du vælger dig selv fra, mister du en mulighed for at vælge dig selv til. 

Hver eneste gang du lykkedes med at vælge dig selv til, bygger du dit selvværd op.

Rigtige valg træffes fra det rigtige sted. 

Dybt inde i hjertet.

Omgiver du dig med mennesker der udviser ubetinget kærlighed ved at respektere dine valg, selvom det gør ondt på dem.

Så er du elsket 

“Skilsmisse forældre giver slip på deres børn på en anden måde”. 

Ordene var min mors da jeg fortalte hende om ændringen i mit liv. 

Ordene ramte hårdt, men var sande.

De ramte lige ind i følelsen af ikke at slå til som far. Samme sted som de dårlige madpakker og glemte aftaler bor.

Følelsen vil altid være der. Og som en knage på knagerækken hjemme på gangen, hvor jeg altid hænger min jakke. Så hænger jeg ofte situationer og oplevelser på min “ikke god nok” knage. 

Det kræver opmærksomhed at skifte knage. En spørgsmålstillen til hvordan situationer opfattes. 

Nogen gange kan vi selv, andre gange skal vi have hjælp til at vælge en ny knage.