Et sundt parforhold skal vedligeholdes! Længere er den ikke

Du kender det, bilen kommer til service og tandlægebesøg overholdes.

Bilen kører fint og du har ikke ondt i tænderne, men alligevel bestiller du tid hos mekanikeren og sætter dig mere eller mindre velvilligt i tandlægestolen.

Hvornår har du sidst lavet service på dit parforhold? Hvornår har du åbnet kølerhjelmen og gennemgået et tjek af om alle dele fungerer som de skal?

Hvornår har du sidst sagt noget betydningsfuldt til din partner, som du vidste ville gøre dem ked af det? Hvornår har du sidst lyttet til din partner og ville forstå dem, selvom det de sagde gjorde ondt på dig?

Jeg lod mit tidligere parforhold gå til. Jeg turde ikke tage fat i de svære emner. Jeg var bange for at sætte trygheden overstyr. Jeg affandt mig med at alt var som det plejer og jeg vidste hvad jeg fik.

𝗗𝗲𝘁 𝘃𝗮𝗿 𝗲𝗻 𝗳𝗲𝗷𝗹!

Jeg var utilfreds og frustreret, uden at vide helt hvorfor

Jeg udviklede mig og min partner udviklede sig, men hjemme lod vi det altid være som det plejer. Vi turde ikke stille krav til os selv eller hinanden.

Vi fik ikke taget de svære samtaler, vi søgte ikke den hjælp vi havde behov for.

Det endte med et brud

Vi var vokset fra hinanden og vores forhold var ikke godt for nogen af os.

En familie var gået itu og vi gennemgik et følelsesmæssigt helvede for at komme på hvert vores spor.

Jeg lærte vigtigheden af at turde stå ved mine behov og udtrykke dem. Jeg lærte også vigtigheden af at lytte til min partners behov og ikke bare overtale hende til at hun skulle gå på kompromis, fordi det andet var besværligt.

Det er selvfølgelig nemmere at lade vær og lade alting være som det plejer, men I er ikke de samme mennesker som da i startede forholdet.

𝗜 𝘂𝗱𝘃𝗶𝗸𝗹𝗲𝗿 𝗷𝗲𝗿 𝘀𝗼𝗺 𝗶𝗻𝗱𝗶𝘃𝗶𝗱𝗲𝗿 𝗼𝗺 𝗜 𝘃𝗶𝗹 𝗱𝗲𝘁 𝗲𝗹𝗹𝗲𝗿 𝗲𝗷

Hvis I vil følges ad på livets vej, skal I være klar til at udvikle jer sammen. Det kræver, at man er klar til at rulle ærmerne op og gøre det, der er svært. Nemlig at kigge indad og stille spørgsmål ved tanke- og adfærdsmønstre.

Samtaleterapi

Jeg forstår vigtigheden af et liv i balance.

Du fortjener at have det godt.

Forestil dig et liv, hvor du trives, og hvor du har roen, troen og friheden.

Jeg står klar til at hjælpe dig skabe rammerne for et liv, med selvværd, selvtillid og fornyet energi.

Lad os tage en uforpligtende snak

Thomas Smith
thomas@selvindsigt.dk