Banker dig selv i hovedet, i stedet for i bordet 

Hvis jeg bare holder ud, så skal det nok blive bedre

Som en guldfisk svømmende alene i en fiskebowle, ventede jeg på at blive fodret med små flager af håb. Jeg har ventet tålmodigt og længe på at alt nok skal blive bedre.

For ikke at skabe ballade, lukkede jeg ned for mine behov og selvfølelse.

Det var som at ligge i et badekar med lækkert varmt vand. Efterhånden som vandet blev koldere, så vænnede jeg mig bare til det. Vandet kunne have en temperatur, som jeg ikke ville nærme mig, hvis ikke jeg allerede lå i det. Tanken om at skulle rejse mig og gøre noget, var værre.

Sådan er det desværre ofte

Vi vænner os til noget og bilder os selv ind, at det ikke er værd at gøre noget for at ændre det. 

Jeg har haft samtaler med flere fantastiske mennesker om at de ikke trives i deres forhold. De har børn, et godt job og bor i et fint hjem, men trives ikke. 

De har faktisk dårligt samvittighed over, at de ikke har det godt. De burde være mere taknemmelige, eller hvad?

Inderst inde har de en drøm om, at der skal ske noget, men ved ikke hvad

De mangler lyst og overskud – Masken er tyndslidt

De føler sig ikke forstået – De forstår ikke sig selv

De føler sig ikke anerkendt eller elsket – Hverken af andre eller sig selv

De lader sig reducere til en skygge af sig selv i et opslidende familieliv 

De ønsker sig langt væk, eller måske andre langt væk

De tager ikke deres følelser og signaler alvorligt

De er begyndt at fryse i det efterhånden ret kolde badevand

Det er et frygteligt ensomt sted at være

Det er tid til at stoppe med at banke dig selv i hovedet og i stedet banke i bordet

Lad frygten for at du er i samme situation om et år, være større end frygten for at gøre noget nu. 

Det er tid til at være modig

Mod er nemlig at frygte noget, men gøre det alligevel

Hvad er det, der holder dig tilbage fra at tage den svære snak med din partner om at du ikke trives? Måske har din partner det på samme måde? Måske kommer det som et lyn fra en klar himmel for dem. 

Uanset hvad så ændrer det ikke på hvordan du har det. 

I et parforhold, hvor du ikke trives, er det dit ansvar at gøre opmærksom på det, men jeres udfordring at løse det.

Det handler ikke om at finde skyld, men at tage ansvar…. Sammen

Sammen skal i finde ud af hvordan i begge kan trives

“Jeg vil mig selv og os, derfor fortæller jeg dig at jeg ikke trives. Kan vi forsøge at løse det her sammen?”

Du har kæmpet og lidt i stilhed, nu er det tid til at ville noget mere. 

Kender du følelsen om ikke at trives, hvad gjorde du for at komme ud af det?